For Carla Olsen er styrke og skrøbelighed hinandens forudsætninger. Med simple, afmålte virkemidler - et klaver, en cello, en stemme - skaber den 23-årige sangskriver inderlig, dragende kammerpop om sine erfaringer med angst og depression - og ikke mindst viljen til at stå imod. Denne aften lægger Olsen ekstra vægt bag de personlige fortællinger, når hun for første gang optræder med et orkester, som til koncerten har omarrangeret hver deres nummer - heriblandt sangene fra den anmelderroste debut-EP ‘Burning / Pouring’.
‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ung dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.
benspænd: Carla Olsen
Torsdag 9/6-22 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.00)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 80 kr.
Koncerten er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.