Back to All Events

Workshop #1: Hvordan styrker vi kulturens selvstændige?


  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

Hvordan skaber vi et fællesskab for kulturelt iværksætteri? Kulturens selvstændige er altid faldet mellem to stole. Mange i kulturbranchen lever en tilværelse som både projektansatte, freelancere og iværksættere. Man er på én gang arbejdstager for andre virksomheder, medlem af diverse kollektiver og selvstændig projektmager med eget CVR-nummer. Som iværksætter i kulturlivet er det således ofte vanskeligt at finde balancen mellem eksterne opgaver og egne ambitioner om at skabe en levedygtig virksomhed - uanset om det gælder arkitektur, design eller events.

Til denne workshop forsøger vi at tegne skitserne til et nyt, fremtidigt fællesskab for kulturens selvstændige. Hvordan kan vi styrke kulturelle iværksættere ved at opbygge en fælles platform? Hvilke ønsker og behov skal en ny platform tilgodese? Og hvad skal platformen arbejde for: Skal den skabe bedre vilkår for finansiering af kultur? Indrette tilpassede støttesystemer? Eller sidestille kulturøkonomisk virksomhed med socialøkonomisk virksomhed? 

———

Workshoppen afvikles med assistance fra Jonas Grøn, kulturiværksætter, antropolog, festivalmand og alt muligt andet. Jonas er desuden medstifter og administrativ leder i Villa Kultur, hvor han netop arbejder for at styrke udviklingsmulighederne for kulturens selvstændige, iværksættere og alt derimellem.

Deltagelse i workshoppen er gratis og inkluderer frokost samt løbende forplejning både torsdag og fredag. Alle deltagere udvælges på baggrund af en kort ansøgningsformular med frist den 1. maj. Bemærk, at workshoppen løber over to dage.

OBS: Denne workshop er fuldt booket. Tilmeld dig én af vores øvrige workshops via dette link.

Workshoppen er en del af festivalen Culture Kicks Back. Se det fulde program her.

Previous
Previous
May 19

Workshop #4: Hvordan skaber vi større inklusion i vækstlaget?

Next
Next
May 19

Workshop #5: Hvordan åbner vi byen for unge kulturskabere?