En by for kulturen?

Fem erfaringer fra vækstlaget, vi tog med fra samtalen på Københavns Rådhus.

Mandag den 23. januar stod stjernerne i kulturens tegn. Under buede lofter og gyldne lysekroner på Københavns Rådhus var byens kreative fællesskaber samlet for at udveksle erfaringer, dele inspiration og debattere, hvordan København sikrer de bedste betingelser for fremtidens kulturskabere. Et gennemgående tema for aftenen var, hvordan vi gør kulturprojekter levedygtige - til gavn for både kommune og kulturliv.

Aftenen lagde ud med fem case-præsentationer fra byens kreative miljøer, som fortalte om deres respektive initiativer - og hvad de hver især betragter som de største udfordringer og vigtigste tiltag for København som kulturby. Programmet bød på besøg fra Projektakademiet (KBH+), Street Under Buen, FABRIKKEN for Kunst og Design, kulturforeningen GLØD samt Snabslantens bevillingsudvalg.

Efter oplæggene indtog Kultur- og Fritidsudvalget, anført Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard, scenen til en paneldebat om, hvordan Københavns Kommune kan bidrage til et mangfoldigt kulturliv med plads til eksperimenter, talenter og nye stemmer. Undervejs kom udvalget både omkring kulturens plads i byudviklingen, behovet for kreative fællesskaber og adgangen til støttemidler. 

Vi har samlet de fem vigtigste erfaringer fra aftenens program.

1. Vi skal sikre økonomisk tryghed for nye kulturaktører

Et bæredygtigt kulturliv er betinget af en bæredygtig økonomi. Kun ved at sikre ordentlig aflønning af kunstnere og kulturskabere kan kreative projekter blive robuste og holdbare på lang sigt. Som nystartet kulturaktør er adgangen til støttemidler derfor afgørende for, at man i længden kan udvikle en sund forretning, så man kan skabe tryghed for både sig selv og sine samarbejdspartnere.

Denne pointe blev bl.a. understreget i oplægget fra GLØD - en nystiftet kulturforening på Nørrebro og i Nordvest, som har haft stor succes med deres vækstlagskoncerter i kulturhuset Lygten Station. Medstifter Simone Breum Herlev gjorde det således klart:

»For at kunne skabe den her tryghed, så er det også nødvendigt at vide - for alle - at vi også er der i morgen og at vi også er der i 2024. Det kan være lidt svært, hvis ikke vi får bare lidt økonomisk støtte.« 

Hvis vækstlaget skal kunne stå på egne ben, bør man gentænke kulturens støttemodeller, så bureaukrati, lange svarfrister og unødvendige projektkrav ikke står i vejen for de gode idéer. Muligheden for længerevarende bevillinger kan samtidig være med til at fjerne tid fra administration og ansøgninger, så der bliver overskud til at drømme stort.

2. Vi skal huske, at kulturelle fællesskaber også løfter en social opgave

Kulturpolitik er også socialpolitik. Byens kulturelle fællesskaber bidrager i høj grad til levende og integrerede lokalmiljøer, hvor borgere i alle aldre kan udvikle faglige kompetencer, skabe netværk og inspirere hinanden. Fællesskaber giver også unge mennesker mulighed for at møde rollemodeller og opbygge stærke sociale relationer - hvilket samtidig udgør det bedste grundlag for succesfulde kulturprojekter.

Dette argument blev fremlagt af Réda M’Barek, formand for Street Under Buen - et alternativt klubhus for gadeidræt, der samler unge fra forskellige bydele og baggrunde til aktiviteter under Bispeengbuen. Her betragter man ikke kun gadeidræt som sport og spil, men som en måde at udtrykke sig på, udvikle sin identitet og få succesoplevelser som ung:

»Det menneskelige aspekt er nøglen til succes. Det er sådan, at gnisten kan blive til en ildsjæl.«

Vi skal kreere rum til fællesskaber, hvor børn og unge, som ikke er aktive i et traditionelt foreningsliv, kan komme og begå sig. Kulturelle fællesskaber kan tilbyde alternative løsninger til udfordringer med inklusion, ensomhed, fysisk og mental trivsel, integration, etc. - emner, som vi alle har et medansvar for, både som kommune og kulturaktører.

3. Vi skal inkludere kulturskaberne i samtalen

»Vi skal tale med kunstnerne og ikke blot om kunstnerne.«

Dette blev fremhævet af billedkunstner Maria Nørholm Ramouk, som gav et oplæg på vegne af FABRIKKEN for Kunst og Design - landets største atelierfællesskab. Hvis København skal være en by for nyskabende kultur, er vi nødt til at inddrage vækstlaget i beslutninger, der vedrører deres arbejds- og leveforhold. For hvem har bedre indblik i, hvad de kunstneriske miljøer efterspørger, end kunstnerne selv? 

Ramouk foreslog, at man i bevillingsudvalg kan tilbyde lønnede poster til kunstnere og kulturskabere, så kulturens parter også har en stemme på lokalt plan. Større medbestemmelse til vækstlaget vil samtidig medføre, at udvalg og ansøgere i højere grad kommunikerer indenfor samme forståelsesramme. På denne måde bliver det nemmere at se potentialet i ansøgningerne og forstå, hvad der kræves for, at skitser kan forvandles til succeser.

Derfor er vi nødt til at inkludere kulturskaberne i samtalen.

4. Vi skal understøtte fællesskaber, hvor unge kan realisere deres egne idéer

Vi skal indrette kulturelle fællesskaber på de unges betingelser, så også nye og uprøvede kulturskabere har mulighed for at realisere deres egne projekter. Det danner basis for et bredere og mere inkluderende kulturliv - og giver samtidig grobund for helt nye idéer om, hvad kultur kan være. 

Det blev tydeliggjort i oplægget fra Projektakademiet - en projektlederuddannelse for unge med base i KBH+ på Østerbro. Samara Maya Fog, tidligere elev og nuværende projektleder, gav et indblik i, hvordan Projektakademiet havde støttet hende i at springe ud som kreativ iværksætter, mens hun stadig var under uddannelse. Ikke mindst i virkeliggørelsen af projektet ‘Meleret Melanin’, et fællesskab for afro-danske unge:

»Jeg savnede en praktisk erfaring, at have tingene i hænderne. Jeg savnede at skabe projekter og ikke bare skrive dem«. 

Som by skal vi udvikle og støtte kreative fællesskaber, hvor de unge selv er frie til at sætte dagsordenen. Hvis vi ønsker et mangfoldigt og innovativt kulturliv i København, skal vi også kunne imødekomme nye aktører, som ikke passer ind i de eksisterende kasser. Dem, der endnu ikke har ressourcerne til at indtage byens største scener og spillesteder, men til gengæld bærer rundt på en fantastisk idé.

5. Vi skal finde fysiske rum, hvor kulturen kan vokse frit

Vi skal prioritere fysiske rum, så kulturskaberne også i fremtiden har et hjem i København. Der er brug for værksteder, øverum og prøvescener, hvor kunstnere og kulturskabere har mulighed for at mødes, sparre med hinanden og få nye perspektiver på deres virke. Steder, hvor der er plads til at støje, tegne på væggene og føre vilde idéer ud i livet. Frirum skaber også mulighedsrum.

Vi skal blive bedre til at lokalisere og drage nytte af Københavns uforløste steder og pladser, så byens tomme felter kan forvandles til sprudlende knudepunkter for kultur. Vi skal styrke byens lokalmiljøer, som giver plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter. Vi skal turde at inddrage de byrum, vi normalt spærrer af - hvorfor ikke holde fester i metroens cykelkældre?

Som Jonas Bjørn Jensen, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, pointerede undervejs: 

»Det er vigtigt, at vi bliver ved med at prioritere de nye og gode idéer. Derfor er det afgørende, at I som vækstlag - når I ser nogle bygninger eller nogle muligheder i et byrum - tager fat i Kultur- og Fritidsudvalget!«.

Alle billeder er taget af Nikolaj Lütken