Kom indenfor i Villa Kultur til en særlig visning af en af Wim Wenders’ allerførste dokumentarer, inden vi med filmens stemning i kroppen bevæger os ud i byen til premieren på en ny lydvandring skabt af The Lake Radio. Oplev byen som aldrig før gennem dine ører.
Fra sen-60’ernes München til Østerbro anno 2023, og fra smalfilm på det store lærred til høretelefoner i det levende bybillede. Glæd dig til en fuldstændig unik oplevelse, når CPH:DOX i forbindelse med Wim Wenders’ besøg på festivalen viser en af den tyske filminstruktørs allerførste dokumentarfilm fra hans studietid i München. ‘Silver City Revisited’ (1969) er en stemningsmættet, smuk fornemmelse af en by, hvor Wenders i ti forskellige situationer portrætterer byens afkroge. På samme måde har The Lake Radio og helt specifikt lydkunstnerne Aoife Coleman og LM Skovhøj kastet sig over at bidrage til Wenders’ byfortælling med deres eget lydværk skabt til lejligheden. Så kom først indenfor i Villa Kultur til en sjælden filmoplevelse, og lad dig efterfølgende flyde ud i byen til lydvandringen. Og tag så til sidst videre i Bremen Teater, når Wim Wenders senere samme dag taler med producer Afsun Moshiry om, hvordan man maler steder og byer frem på film.
CPH:DOX - Silver City Revisited + Audio Walk (Filmvisning + Lydvandring)
18. marts 2023, kl. 19.00
Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 100 kr.
Køb billetter via dette link