Back to All Events

En Mening, Hallelujah!

Oplev en angstopera om at være menneske midt i altings konstante forandring, når Alexander Philip Larsen indtager Villa Kultur med forestillingen En Mening, Hallelujah! 

Alexander sidder ved et bodegabord – og falder fra hinanden. Intet ved ham har fast form, og det gør det umuligt at holde sammen på sig selv. Hvordan lever man som et følende, tænkende og handlende menneske, når alt konstant skifter? For at finde svar på dette spørgsmål må Alexander på en musikalsk rejse.

En Mening, Hallelujah! bevæger sig mellem spoken word, musical og angstopera. En forestilling, der er lige så formskiftende, eksistentiel og ude af kroppen-skrigende som sin hovedperson.

Grin, græd og mærk med hjertet, når forestillingen bevæger sig fra rum til rum gennem Villa Kultur i jagten efter fast form og måske en mening.

Forestillingen er skrevet, instrueret og fremført af Alexander Phillips Larsen. Scenografi af Eline Avlund Nepper-Christensen. Forestillingen er en del af ‘baggården’ - en programrække af og for vækstlagets kulturskabere. ‘baggården’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.

En Mening, Hallelujah!
Tirsdag 29/04-25 kl. 19.00 (døre kl. 18:30)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 75kr 

Previous
Previous
April 24

Workshop: Rose Svane x Lighthause

Next
Next
April 30

20_14: John T. Gast featuring Aase Nielsen (release-koncert) + Nova Varnrable