Back to All Events

Fernisering: Co-Exist, en udstilling af Emilie Lundstrøm

  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

Villa Kultur og Copenhagen Photo Festival præsenterer:

Co-Exist
- en soloudstilling med kunstfotografi af Emilie Lundstrøm.

Fernisering: den 24.09 kl. 17.00-20.00

----
Co-Exist er en udstilling med ældre og nye kunstfotografier skabt af Emilie Lundstrøm. De udstillede værker er fotograferet i Danmark og på udenlandsrejser. Det specifikke sted er ikke væsentligt, men snarere den indbyrdes dialog mellem billederne.
Der fokuseres på møder i verden: mødet med dyret og det tomme rum, mødet mellem mennesket og dyret og hvad der opstår i dette specifikke møde.

Udstillingen viser et samspil af poetiske, fotografiske former med både skulpturel og malerisk effekt. Man rører næsten ved formen, der vækker ens sanser, og man træder ind i et meditativt univers af stilhed og ro. Form, mørke og lys smelter sammen til historier om mystiske universer, og beskueren opfordres uundgåeligt til at skabe sine egne historier.

Værkerne besidder skønhed; der er lagt vægt på det smukke, som vækkes til live af Emilie, når hun fotograferer. Hun er ikke bange for at vise det skønne sammen med det mørke i det poetiske felt, hun bevæger sig i. Hun åbner op for skønheden, som den opmærksomme beskuer har mulighed for at mærke, hvis vedkommende tager sig tid til at mærke efter.

----
Udstillingen i Villa Kultur åbnede i marts og vil kunne opleves indtil slutningen af oktober. Grundet i Covid-19 vil ferniseringen foregå d. 24. september 2020.

Previous
Previous
September 12

Den Nye Virkelighed: En Covid-19 Performance

Next
Next
September 27

Shadow Poetry / Limbo