Back to All Events

Fernisering: “Physics Envy” af Franziska Hoppe // VÆKST #2

  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

Villa Kultur er stolte af at kunne præsentere en ny udstilling af billedkunstner og forfatter Franziska Hoppe i orangeriets grønne omgivelser.

Udstillingen er nummer to i udstillingsserien VÆKST, der inviterer unge vækstlagskunstnere til at reflektere over samfundets fokus på vækst. Med udstillingen Physics Envy bringer Hoppe (f.1990) videnskabens bias og økonomiens fiktion frem i lyset og bidrager til VÆKST med en nødvendig kritik af den teoretiske og historiske kontekst for vores samfunds fokus på økonomisk vækst. For “knowledge itself is power” citerer Hoppe den britiske filosof Francis Bacon for at have sagt, mens hun viser os, at andre narrativer kan konstrueres – også i kunstens grænsefelt mellem fiktion, fakta og fantasi. Læs mere om udstillingen her.

Udstillingen er en del af kulturprogrammet VÆKST, der faciliterer kunstneriske møder mellem vækstlagets aktører indenfor musik og samtidskunst. Inden ferniseringen kan du således opleve en koncert med Julie Ellinor i villaens balsal. Denne aften folder Julie Ellinor sit storladne popunivers helt ud, når hun indtager balsalen akkompagneret af to strygere. Læs mere om koncerten her

Fernisering: “Physics Envy” af Franziska Hoppe // VÆKST #2
Onsdag den 10. november kl. 19-22
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 Østerbro
Pris: Fri entré


Efter ferniseringen kan udstillingen opleves på følgende datoer:

Torsdag d. 11/11 kl. 16-20
Fredag d. 12/11 kl. 16-20 
Søndag d. 14/11 kl. 16-20

Tirsdag d. 16/11 kl. 16-20 (+ Elo Kay)
Torsdag d. 18/11 kl. 16-20 
Fredag d. 19/11 kl. 16-20

______

Med VÆKST ønsker Villa Kultur at sætte unge kunstnere i stævne på tværs af kreative discipliner.  Igennem programmet, som tæller udstillinger, performances og koncerter, vil vækstlagets artister og kunstnere mødes på ny under tematikken VÆKST. Programmet ønsker at gøde de kreative vækstlag med nye samarbejder, anderledes publikumsoplevelser og eksponering på tværs af de sædvanlige publikum.

 Kunstprogrammet er kurateret af Nanna Saplana & Ida Schyum og finder sted i villaens orangeri – et vækstrum for planter. Musikprogrammet er udviklet i samarbejde med Laurits Heegaard, Managing Director i PREP MUSIC.

VÆKST er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og udstilling Physics Envy er særligt støttet af Statens Kunstfond. 

Læs pressemeddelelsen her.

Previous
Previous
November 10

Koncert med Julie Ellinor // VÆKST #2

Next
Next
November 11

Udstilling: “Physics Envy” af Franziska Hoppe // VÆKST #2