Back to All Events

Villa Workshop: WeLoveVideo

  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

’Video med mobilen’ er en praktisk, sjov og intens workshop, hvor deltagerne lærer at optage, redigere og publicere videoproduktioner med mobilen.
I får tips og tricks til at producere ‘de rigtige’ optagelser, de gode klip og I får indblik i genrer og formater, der virker på nettet. I bliver i stand til at producere simple mobilvideoer og bruge disse i jeres arbejde.

Kursusdagen veksler mellem oplæg og øvelser og vil give erfaring med at:

- Optage gode video-sekvenser
- Redigere video direkte på mobilen
- Arbejde med tekster på video/ (og fotos/grafik)
- Publicere video direkte fra mobilen
- Planlægge produktioner, så de virker bedst på nettet - herunder indblik i aktuelle videogenrer og brug af ekstraudstyr til produktionen.

På kurset medbringer vi diverse ekstraudstyr (små stativer, eksterne mikrofoner, etc.), som I kan afprøve og overveje forud for evt. indkøb.

________________

Kursuslederen på workshoppen vil være Rune Michelsen 🌼
Rune er journalist og partner i WeLoveVideo, der siden 2000 har beskæftiget sig med online-video og web-tv. Han har produceret mere end 500 web-tv-produktioner for medier, virksomheder og organisationer.
Rune Michelsen er erfaren kursusleder og har gennem 15 år har holdt talrige oplæg, kurser og strategi-dage for adskillige danske mediehuse, virksomheder og organisationer. Han har som journalistisk lektor på Syddansk Universitet fulgt udviklingen indenfor online-video og mobilvideo tæt og blandt andet udgivet rapporter om online-video og de danske nyhedsmediers brug af web-tv.

_______________

Tilmelding:
Workshoppen er GRATIS, men kræver tilmelding. Der er kun 16 pladser på workshoppen, så skynd dig at få fingrene i din billet!

Afbud:
Bliver du forhindret i at deltage, må du gerne give din billet videre. Ellers er det vigtigt, at du melder afbud senest 24 timer inden, så vi kan nå at give billetten videre til en anden. Et no-show-fee på 500kr bliver opkrævet, hvis man ikke har meldt afbud.

Max en billet pr. person.

_________________

Programmet “Fremtidens Kunst- og Kulturskabere” er skabt af Villa Kultur i samarbejde med Københavns Kommunes Kultur-og Fritidsforvaltning, og er søsat for at støtte de helt nyskabende idéer inden for samtidskunst.

Fra 2019-2022 sætter Villa Kultur fokus på inspiration, kompetencer og udfoldelsesmuligheder til en karriere for de mange talenter på kunst- og kulturscenen. Det sker med Villa Talks, Villa Workshops og Villa Oplevelser.

Projektet er generøst støttet af Det Obelske Familiefond

Previous
Previous
June 12

Ungestyret LIVE

Next
Next
August 7

Combinations