Back to All Events

Talk: Selma Sunniva & Signe Maxen

Hvad sker der, når vores tillid til systemet begynder at slå sprækker? Hvad betyder det for krop og sind, når den indre balance tipper? Og hvordan kan kunsten åbne for en anden forståelse af at være til stede i verden?

Med sine hudløst autentiske skildringer af psykisk skrøbelighed har Selma Sunniva sat et uafrysteligt aftryk på dansk film. Se blot Robert-vinderen ‘Et eksempel: Dem på gulvet’ om arbejdsgangen på en psykiatrisk afdeling: Henover en gradvist eskalerende aftenvagt tryktester instruktøren de strukturer, vi fæster vores lid til - og spørger, hvad der sker, når de ikke længere kan rumme de mennesker, de er skabt til at beskytte. Sunniva er især optaget af psykologi, magtforhold og de små mekanismer, der får verden til at briste – og holder den sammen.

Denne aften folder Sunniva sine film ud i samtale med forfatter Signe Maxen. Igennem foreløbigt to romaner, ‘Sort Galde’ (2017) og ‘Løberen’ (2019), har hun kortlagt spændingsfeltet mellem det syge og det raske, det kontrollerede og det ukontrollable. I sin tekst giver Maxen, der er uddannet fra Forfatterskolen, en stemme til de erfaringer, der ofte forbliver usynlige – de indre kampe, de tyste smerter og de korte, men afgørende øjeblikke af erkendelse. Sammen vil de to kunstnere italesætte, hvordan psykologiske og institutionelle systemer former vores liv – og hvordan kunsten kan kaste lys over de indre rum, vi sjældent taler om.

Talk: Selma Sunniva & Signe Maxen
Tirsdag 22/4-25 kl. 19.30 (dørene åbner kl. 19.00)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 85 DKK

Previous
Previous
April 11

fyraften: åben fredagsbar + udstilling ‘Havens linjer, tråde & spor’

Next
Next
April 23

benspænd: Pater