Back to All Events

benspænd: alga (UDSOLGT)

Koncerten er udsolgt.

algas dystopiske elektropop både flår i hjertet og river i kroppen. Båret frem af tunge breakbeats og forvrængede samples yder duoen et blodrigt soundtrack til natklubbens sidste timer - og den tomme togkupé på vej hjem fra festen. Vilde energiudladninger afløses af atmosfærisk inderlighed i mødet mellem Gabriels Blachmanns glitchede produktioner og Alberte Silberbrandts tekster om dunkelt begær: En stil, der har sikret alga prominent airplay på både DR P3 og P6 BEAT.

Denne aften vil duoen fremføre “balgarina”: en alternativ version af debut-EP’en ‘Don’t Buy Me Flowers’ akkompagneret af strygertunge arrangementer. Musikken ledsages af den visuelle kunstner AWR samt en performance af Laura Lupnaav fra Den Danske Scenekunstskole.

‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ny dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.

benspænd: alga
Torsdag 21/9-23 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 80 kr.

‘benspænd’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.



Previous
Previous
September 14

SUPRA #26 - Andalusien

Next
Next
September 23

Re:fashion Days 2023