Back to All Events

benspænd: snuggle

Der hviler en mørk himmel over snuggles afdæmpede, æteriske indie-rock. Duoen, der består af Andrea Thuesen (Baby In Vain) og Vilhelm Strange (Liss), formår med simple virkemidler at løfte deres lo-fi-produktioner op i de højere luftlag: Døsige vokalharmonier og fuzzede guitarer væves sammen i et drømmende udtryk, der sender tankerne i retning af 90’ernes grunge- og shoegaze-pionerer. En bedrift, der allerede har ført duoen til optrædener på bl.a. SPOT og Roskilde Festival.

Denne aften udvides duoen til en kvartet, som med guitarer, violin samt både akustiske og elektroniske trommer vil fremføre snuggles sange i nye live-versioner.

‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ung dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.

Koncerten er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.

Find billetter via dette link.

benspænd: snuggle
Onsdag 13/11-24 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 90 kr.

Previous
Previous
October 30

Along Projects x Rose Svane: Garnbølger #4

Next
Next
November 20

benspænd: Godt Gået Frej