Klar til fyraften?
Weekenden banker på og vi slår havedørene op til fredagsbar i villaens herskabelige rammer. Der er fri entré, når vi fejrer endnu en veloverstået arbejdsuge med kolde bobler, sprød musik og kunstneriske indspark. Hver gang kan du opleve et kurateret indslag i skæringspunktet mellem koncert, performance og installationskunst - og få nye vinkler på din fredag eftermiddag. Baren holder åbent med gode priser på naturvin og økologiske øl. Vi ses til fyraften!
Denne fredag er det villaens egne medlemmer, som indtager rampelyset. Vi er stolte af at kunne præsentere en fællesudstilling med værker af de mange billedkunstnere, designere og fotografer, der har sin daglige gang i villaen. Udstillingen tæller bidrag fra bl.a. Anette Schjødt Thorsen, Barbara Nolsøe, Bine Jo Mortensen, Jens Formann, Katrine Dalsgaard, Kicki Vibe, Sussie Wejnold og Uffe Raupach, mens husets egen musikformidler Lasse Wernblad vender plader. Vi byder som altid på et glas gratis bobler til de først ankomne.
Arrangementet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.
fyraften: åben fredagsbar + Villa Kulturs fællesudstilling
Fredag 15/11-24 kl. 16.00 - 20.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré