Back to All Events

Finissage: Orangery Delights, en udstilling af Johanne lykke og Nina Elizabeth

  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

Billedkunstnerne Johanne Lykke (f. 1989) og Nina Elizabeth (f. 1989) indtager i uge 42 Orangeriet hos Villa Kultur med to stedspecifikke glasmalerier på rummets glasfacader, som vil skabe en altomfattende forandring af rummet.

Med duo-udstillingen, Orangery Delights, præsenterer de to kunstnere hver især en abstraktion over naturen. På orangeriets forreste facade skaber Elizabeth et horisontalt landskab, hvis varme farvepalet henviser til det miljø, som orangeriets planter oprindeligt kommer fra, mens Lykke skildrer en abstrakt blomst på orangeriets modsatte facade, der undersøger formelle aspekter af tropiske blomster.

Elizabeth er optaget af orangeriet som scene for mødet mellem natur og kultur. Hun udforsker orangeriet, som en forlængelse af det hjemlige rum, der skaber en intim situation mellem planter og mennesker. Hendes værk fremhæver de kontraster, som i forvejen opløses i orangeriet: det indre/det ydre, det fjerne/det nære. Ved at arbejde med det transparente landskabsmaleri nedbryder Elizabeth grænserne mellem naturen indenfor og udenfor orangeriet. 

Lykke undersøger forholdet mellem det genkendelige/aflæselige og det abstrakte i naturen. Gennem afgrænsede, bemalede farvefelter skaber hun et fragmenteret blomstermotiv med referencer til hibiscus, orkidé, flamingo-blomst, hawaii-blomst og paradisblomst. I Lykkes udsmykning af orangeriets glasfacade opskaleres blomsten til overdimensioneret størrelse, hvorigennem hun ophøjer naturens status over os. 

Udstillingen kan opleves fra den 13. - 16. oktober, hver dag i tidsrummet kl. 12.00 - 16.00. Der afholdes finissage den 16. oktober fra kl. 16.00 til 19.00. Deltagelse i finissage er gratis, men kræver tilmelding. Reservér din billet via linket nedenfor.

Previous
Previous
October 15

VILLA TALK med Klara Lilja (UDSOLGT)

Next
Next
October 25

VILLA Oplevelse: GRØDE, finissage af Anna Østergaard Laursen