Back to All Events

Garden Party - Culture Kicks Back

Vær med til at fejre genåbningen af kulturlivet, når vi slår havedørene op og inviterer til en festlig forårsaften med cocktails, mad og musik i Villa Kulturs grønne omgivelser.

Den 6. - 8. maj har Villa Kultur premiere på sit nye festivalkoncept Culture Kicks Back - tre dage med fokus på inspiration, samarbejde og vilkår i den kulturelle og kreative sektor. Efter endt dagsprogram fredag den 7. maj åbner vi villaens have for alle og fejrer de kulturaktører og kreative iværksættere, der insisterer på et nyskabende, bæredygtigt og mangfoldigt kulturliv.

Du kan bl.a. nyde lækre cocktails fra Quench & Tickle, der netop er landet i vores barsortiment. Det vil også være muligt at købe mad fra vores gode venner i Foodoir, som tænder op i grillen. Christian Gade Bjerrum samt Barbara Hryciuk & Kristina Muusmann vender plader hele aftenen og sørger for sommerlige toner indtil solnedgang.

Der vil være fri adgang til Villa Kulturs have igennem hele arrangementet. I tilfælde af regn rykkes arrangementet indendørs, hvor der vil være krav om bordbestilling og fremvisning af coronapas. Læs mere og se det fulde program for festivalen her.

‘Culture Kicks Back’ er organiseret af Villa Kultur i samarbejde med Åben Festival og Kulturmonitor. Festivalen er generøst støttet af Det Obelske Familiefond, Tuborgfondet og Østerbro Lokaludvalg.

Previous
Previous
May 7

Paneldebat: Hvordan skaber vi større ligestilling og diversitet i den kreative sektor? - Culture Kicks Back

Next
Next
May 8

‘Bundeena’ - an installation piece by Calum Builder