Back to All Events

Østerbro Lokaludvalg: Re:fashion Days

Østerbro Lokaludvalg inviterer til minifestival om tøj, mode og bæredygtighed i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro og Re:wair.

Vi gentager successen med endnu et Re:fashion Days-arrangement i Villa Kulturs stemningsfulde og smukke lokaler på Østerbro. Glæd dig til et program spækket med kreative workshops, stort tøjbyttemarked, spændende talks og langbordsmiddag.

Program

12.00 - 15.00: Tøjbyttemarked - byt dig til nyt tøj.

12.00 - 14.30: Workshop - bomulds-upcycling til køkken og bad. Kom og lav klude, vatrondeller og andre ting til køkkenet og badet af kasserede tekstiler.

12.00 - 17.00: Udstilling - se hvordan materialer opstår og få indblik i nogle af KEAs mange materialer fra deres materialebibliotek.

13.30-16.00: Workshop - forny dit tøj med print, maling og tryk.

13.30 - 17.30: LA DJ spiller lækker musik.

14.45 - 16.45: Workshop - giv dit ødelagte tøj en patch eller få hjælp til at sy patches på din battlevest, så du er klar til din næste metalkoncert.

16.30: Klimadrinks.

17.00: Modeshow sammensat med overskudstøj fra dagens tøjbyttemarked.

17.30: Talk - Re:wair your wardrobe: Mød designer Nikolaj Storm og stil spørgsmål til den danske designer. Hør idéen bag modeshowet og hvordan vi kan gentænke vores garderober og tøj.

18.00: Langbordsmiddag med pasta fra V'Italian (find billetter her).

Det er gratis at deltage i workshops, talks, mv. Middagen kræver billet. Vi glæder os til at se jer til en dag fyldt med genbrug, upcycling og genfund.

Projektet er et samarbejde mellem Østerbro Lokaludvalg, Miljøpunkt Østerbro og Re:wair.

Østerbro Lokaludvalg: Re:fashion Days
Lørdag 7/9-24 kl. 12.00 - 20.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré

Previous
Previous
September 6

fyraften: åben fredagsbar + Lueenas

Next
Next
September 8

Ceremonica: The Foreigner's Journey