Back to All Events

Villa Workshop: Fundraising til Kreative Projekter

  • Villa Kultur 3 Krausesvej København, 2100 Denmark (map)

Villa Kultur præsenterer "Fundraising til Kreative Projekter".

Fundraising er en stor del af livet som kunst- og kulturskaber. Fundraising er i sig selv en kunst, men det er også et håndværk, en disciplin som kan læres med nogle få greb. Og derefter er det learning by doing på den hårde måde.

Denne workshop hjælper dig som kunst og kulturskaber til at din fundraising ikke behøver være helt så hårdt. Du får nogle helt lavpraktiske råd til, hvordan du både griber selve fondsansøgningen an, men også til, hvordan du kan strukturere dit fundraisingarbejde, og hvordan du kan skabe og formulere projekter i og omkring dit kunstneriske og kulturelle virke.

Underviser på workshoppen er Lisette Rasmussen, som har 10 års erfaring med at rejse penge til kulturelle og sociale projekter – og med at få afslag. Hun vil kort fortælle om sin egen erfaring, præsentere eksempler på andre projektmagere i dette felt og introducere en lille fundraising-værktøjskasse. Der vil være god plads til spørgsmål og dialog, så du kan spejle din egen tilgang i oplægget og i de andre deltageres virkelighed, og du vil også skulle arbejde i nogle enkle skemaer og modeller, så du kan prøve værktøjerne af på stedet.

Vi vil bl.a. komme omkring:
- Hvordan finder du de rigtige fonde og puljer?
- Hvordan skriver du dig ind i fonde og puljers formål?
- Hvordan kan du løfte dit kunstneriske og kulturelle virke til projekter?
- Hvordan arbejder du professionelt med projekterne?
- Hvordan bruger – og udvider – du dit netværk strategisk?

Efter workshoppen byder Villa Kultur på et lille glas og mulighed for networking med de andre deltagere.
_________________

Tilmelding:
Workshoppen er GRATIS, men kræver tilmelding. Der er kun 30 pladser på workshoppen, så skynd dig at få fingrene i din billet!

Afbud:
Bliver du forhindret i at deltage, må du gerne give din billet videre. Ellers er det vigtigt, at du melder afbud senest 24 timer inden, så vi kan nå at give billetten videre til en anden. Et no-show-fee på 500kr bliver opkrævet, hvis man ikke har meldt afbud.

Max en billet pr. person.


_________________

Programmet “Fremtidens Kunst- og Kulturskabere” er skabt af Villa Kultur i samarbejde med Københavns Kommunes Kultur-og Fritidsforvaltning, og er søsat for at støtte de helt nyskabende idéer inden for samtidskunst.

Fra 2019-2022 sætter Villa Kultur fokus på inspiration, kompetencer og udfoldelsesmuligheder til en karriere for de mange talenter på kunst- og kulturscenen. Det sker med Villa Talks, Villa Workshops og Villa Oplevelser.

Projektet er generøst støttet af Det Obelske Familiefond

Previous
Previous
January 23

VILLA Oplevelse: Dark Broken Maze - en udstilling af Kim Mejdahl

Next
Next
February 21

Taralillah EP Release [support: aomame]