Upcoming happenings

Filtering by: “festival”

Vild Vin Festival 2021 - Summer Edition
Aug
14

Vild Vin Festival 2021 - Summer Edition

Vilde nyheder! Der kommer en Vild Vin Festival 2021. Indtil vi har forstået 100-siders corona-restriktioner har vi ikke mange detaljer, men vi kan allerede nu love det vigtigste: masser af spændende vin, søde importører, glade mennesker (altså den del sørger I selv for)

Mere info løbende på https://www.vildvinfestival.dk/

View Event →
Re-Fashion Days festival
Nov
24
to Nov 26

Re-Fashion Days festival

Kom med når Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro sætter fokus på bæredygtig mode

Du kan godt blæse og have mel i munden. Det er i hvert fald muligt at gå op i tøj og mode uden at levne et spor af pesticider og underbetalte tekstilarbejdere.

I dagene op til årets store forbrugsfest, Black Friday, sætter vi fokus på tøjspild og bæredygtigt tøjforbrug med minifestivalen Re-Fashion Days. 

Arrangementerne vil blive afholdt i historiske rammer hos Villa Kultur, hvor vi byder indenfor til tre dage med en række gratis foredrag og en enkelt workshop. Under overskrifterne BUY LESS - CHOOSE WELL - MAKE IT LAST 

får du viden og inspiration til at gå dit tøjforbrug efter i sømmene og bliver klædt på til at vælge en mere bæredygtig garderobe (som du også er glad for til næste år).

Vi holder os løbende opdateret om sundhedsmyndighedernes restriktioner og retningslinjer i forhold til mindskning af smittespredning af COVID-19. Der er pladsrestriktioner på billetterne, så vi kan overholde krav om plads og afstand, ligesom vi naturligvis stiller sprit, handsker og masker til rådighed for deltagerne.

Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at bestille en billet via nedenstående link. Der vil være kaffe, te, vand og snacks til alle deltagere.


View Event →
OASEN i Villa Kultur under ÅBEN
Sep
11

OASEN i Villa Kultur under ÅBEN

Under festivalen ÅBEN 2020 danner Villa Kulturs smukke have og lokaler rammer om en frodig OASE, fyldt med kreative og sjove aktiviteter for børn, deres voksne og andre interesserede.

OASEN byder blandt andet på to forskellige musikfortællinger for børn, der vil åbne op for naturens vidundere og livets store kredsløb. Fortællingerne er lavet af hhv. Mille Brink fra Dramateket i samarbejde med musiker, Mikkel Brink og Papirskoven, der består af Marie Priem, Karen Duelund Guastavino og Louise Schrøder.
Efter forestillingerne vil de små få mulighed for at omdanne de mange indtryk til udtryk, når papirelsker Lawrence Ebelle fra Curated Works og Østerbro Billedskole stiller op med crepepapir, bladkunst og papirblomsterworkshop.

I løbet af eftermiddagen vil skaberne bag Kiddo være til stede i villaen, hvor de vil vise deres indpakkede oplevelser frem og medbringe en sjov leg til børn og barnlige sjæle.


Mens børnene kreerer, kan de voksne slappe af med den indsigtsfulde performance Vandingssystem af mad- og performancekunstneren Anna Østergaard Laursen i installationsværket Grøde i villaens have. Den rituelle vanding består bl.a. af vanding med japansk grøn the og tang, imens der bliver spillet musik fra det japanske heavy metal-band BabyMetal. Denne del af programmet er desuden en del af Villa Kulturs program Fremtidens Kunst- og Kulturskabere, der er støttet af Det Obelske Familiefond.

Til slut kan store og små få stillet sulten, når kokkeduoen bag Foodoir stiller an med lokale lækkerier og fællesspisning under festlampernes skær.

Program:

13.30-14.15 Papirskovens fortællekoncert ‘Lyt til træerne’ til børn fra 2-7 år + deres voksne - reserver din gratis billet forneden

14.15-15 Tilknyttet workshop v/Østerbro Billedskole

14.30-17.00 Kiddo’s fremvisning af oplevelsesgaver for børn + leg til børn og barnlige sjæle - åben adgang

14.45-15.30 Papirskovens fortællekoncert ‘Lyt til træerne’ til børn fra 2-7 år + deres voksne - reserver din gratis billet forneden

15.30-16.15 Tilknyttet workshop v/Østerbro Billedskole

16-16.30 Åbning af ÅBEN ved Kulturborgmester Franciska Rosenkilde og øvrige + bobler - åben adgang

16.30-17 Dramatekets musikfortælling 'og så gik der liv på jorden' til børn fra 5 år + deres voksne- reserver din gratis billet forneden

17-18 Tilknyttet papirblomsterworkshop v/Curated Works

17.00-18 Vandingssystem, GRØDE v/Anna Østergaard Laursen - åben adgang

18.00-20 Fællesspisning v/Foodoir - køb din billet her forneden

Reservér plads til forestillinger og køb billet til fællesspisning her:

Forestillingerne er gratis, men der skal reserveres pladser på forhånd. Man behøver ikke reservere plads til åbningstale og performancen Vandingssystem af Grøde, da begge foregår udendørs.

Arrangementet er en del af ÅBEN, en ny festival på Østerbro og Nordhavn. Festivalen finder sted den 11.-13. september 2020. Find mere info om OASEN og de andre arrangementer på aabenfestival.com

View Event →