Mød et medlem: Simon Skipper
Jordomrejsende kreativitet: Mød fotograf og coach Simon
Dette blogindlæg blev første gang publiceret den 03.05.2020
Simon Skipper har siden barnsben haft kreativitet, passion og nysgerrighed i centrum. Et års jordomrejse på egen hånd lagde i 2011 fundamentet for hans virksomhed Skipper Photography som dokumentarfotograf med fokus på den nære, menneskelige fortælling.
Gennem de sidste par år har han også gjort personlig coaching til en del af sin karriere og skabt The F.I.R.E. Method, hvor han bl.a. med indsigt fra Tony Robbins Mastery University hjælper kreative sjæle med at få frygt og begrænsninger ud af deres mindset og hjælper dem med at følge deres højere formål.
Simon har været medlem af Villa Kultur siden den slog dørene op i 2017, og han inviterede os forbi kontoret til en snak om at holde balancen i krisetider, om hans største oplevelse som selvstændig og med inspiration til os andre omkring, hvordan vi kultiverer et sundt og stærkt mindset - og så endda på sin 30-års fødselsdag.
“Hver og én af os har fantastiske gaver. Vi er her for at dele dem med verden, og er det ikke egoistisk at snyde verden for alt det, du har at give?”
Fortæl lidt om din baggrund og den rejse du har været på, som fik dig til at starte dit eget?
Jeg er nok født i kreativitetens tegn. Min far er musiker og min mor har været alt fra professionel danser til keramiker. Men da jeg var lille, ville jeg som de fleste små drenge alligevel helst være brandmand eller opfinder. Det var først, da jeg begyndte at skate som 10-årig, at jeg stod med et kamera i hånden for at dokumentere tricks og tosserier. Et par år senere lavede vennerne og jeg full-length skateboard-DVD’er, vi som teenage-entreprenører solgte i vores netværk.
I gymnasiet havde jeg mediefag og legede med tanken om at blive filminstruktør eller -producer. Jeg var dog ikke overbevist, så jeg tog på en jordomrejse. Langt hjemmefra opdagede jeg, at fotografiet har en enestående evne til at komme ind på livet af mennesker. Til at facilitere nysgerrighed, til at se, til at forstå, til at undre og til at lære. Undervejs på min tur brugte jeg så det meste af min opsparing på fotoudstyr, og det lykkedes mig også at få en håndfuld opgaver. Selv én for et 5-stjernet hotel, hvor jeg som 20-årig på gebrokkent spansk måtte forhandle løn og vilkår, siddende i badeshorts overfor deres chef. Shit.
Så da jeg kom hjem, var der ikke rigtig andre muligheder end at fortsætte. Jeg levede spartansk på min fars loft i nogle måneder, mens jeg startede Skipper Photography helt tilbage i 2011. Et par år efter startede jeg så på fotojournalistuddannelsen på DMJX og kørte mit firma ved siden af skolen. Min erfaring og mit netværk var en kæmpe fordel for mig, da jeg i 2017 blev færdiguddannet. Det gjorde, at jeg fik en ret blød start som selvstændig.
“Det kan være svært at huske at holde fri og lukke ned, når jeg går fra kontoret.”
Hvad er det bedste og værste ved at være kreativ selvstændig?
Det bedste er helt sikkert friheden. Jeg kan (næsten) lave, hvad jeg vil, med hvem jeg vil, og hvornår jeg vil. Samt at når jeg lykkes med noget, en udstilling, en vellykket opgave, eller får en pris, så ved jeg, at det er mig, der har fået det til at ske. Omvendt kan det også være hårdt at skulle stå for alting alene.
At stå til regnskab for én selv, være helt ærlig, holde styr på rutinen og regnskabet som kreativ selvstændig - der må jeg være lidt af en schweizerkniv. Heldigvis er jeg med tiden blevet bedre til administration og til at uddelegere! Det kan også være svært at huske at holde fri og lukke ned, når jeg går fra kontoret.
“Ofte er sociale medier faktisk mere drænende end givende for min kreativitet.”
Hvorfor er du en del af villaen og hvad giver det dig?
Villaen er enestående. Både i kraft af de gamle vægges energi, de smukke, stimulerende tapeter og haven, hvor jeg i sommerhalvåret kan arbejde fra hængekøjen. Huset er jo et helt særligt sammensurium af dejlige, inspirerende mennesker. Jeg elsker de små snakke i receptionen og alle vores begivenheder her, fra fælles morgenmad til festerne. Som selvstændig er det uvurderligt med det samvær, villaen giver. Det er også så fedt, når jeg kan hjælpe de andre medlemmer og vi i fællesskab kan løfte en opgave til nye højder!
Har du en sjov anekdote eller minde fra villaen?
Da Villa Kultur netop var startet op som kontorfællesskab, og der endnu ikke var mange medlemmer, overnattede jeg en nat i villaens bibliotek på sofaen. Jeg var ved at flytte og manglede et sted at sove, og det virkede som en okay idé for en enkelt nat. Morgenen efter vågnede jeg dog med et sæt, da jeg hørte rengøringsmanden dreje låsen om i hoveddøren. Jeg samlede mig hurtigt, men han må alligevel have undret sig over, hvad jeg lavede i huset ved solopgang med min tandbørste stikkende ud af lommen.
Hvad er du mest stolt af at have gjort/lavet?
Uh, jeg føler mig enormt velsignet med de oplevelser, jeg har haft indtil videre, og det kan være svært at vælge. Lad mig fremhæve et friskt eksempel, hvor alting gik op i en højere enhed for mig. Sidste efterår blev jeg inviteret til Mozambique af organisationen Skate World Better for at hjælpe med at bygge skateparker til de mange lokale børn samt lave fotografiske historier dernede. Det var en skøn oplevelse at så mange af mine passioner blev forenet, samtidig med at jeg kunne skabe en reel forskel for hundredevis af mennesker.
Efterfølgende blev det så endnu bedre, da NGOen PushForGood i Florida inviterede mig til at udstille mine værker i USA, og jeg kunne rejse derover på fondsmidler i to uger. Boom. Triple Win!
Hvor finder du inspiration?
Godt spørgsmål. Det finder jeg både i det store og det små, men altid, når jeg har tid at stoppe op og trække vejret, mærke efter, lytte og undre mig. Når jeg måske tager en anden vej hjem fra kontoret eller overhører nogen på gaden i deres samtale, eller når jeg samtaler eller samarbejder med endnu en kreativ sjæl. Selvfølgelig også i (lyd)bøger, på kurser, på nettet og på de sociale medier, men ofte er sociale medier faktisk mere drænende end givende for min kreativitet. Så hellere lægge telefonen på hylden og gå ud i naturen eller tage ud at rejse. Plantemedicin har også ofte hjulpet mig ud af gamle mønstre og styrket min kreativitet.
Dit allerbedste råd til folk som drømmer om at gå selvstændig og forfølge deres drømme?
GØR DET! Gør dig selv den tjeneste at stoppe op og mærke efter, hvad du i virkeligheden brænder for. Vi er bange for det usikre. Vi glemmer, hvor langt livet er, og at vi sagtens kan eksperimentere og prøve ting af uden voldsomme konsekvenser. Lad mig hjælpe dig - her får du en visualiserings-øvelse:
Spørg dig selv ”hvis min frygt ikke fandtes, så ville jeg...” og skriv det ned. Luk så øjnene og se dig selv som 85-årig. Tænk tilbage på dit liv, hvor du har opfyldt alle dine drømme. Se dine venner, din partner og dine (børne)børn og se, hvor stolte af dig de er. Mærk lykken. Lav nu samme øvelse med dig selv som gammel med det liv, du har i dag. Mærk ind i følelsen af de ting, du går på kompromis med i dag, og hvad det kommer til at koste dig at leve det liv, hvor du aldrig blev den, du kunne være blevet.
Ofte rationaliserer vi vores situation: ’så slemt har jeg det da heller ikke’, men det gavner os ikke på den lange bane. Hver og én af os har fantastiske gaver. Vi er her for at dele dem med verden, og er det ikke egoistisk at snyde verden for alt det, du har at give? Få en coach eller en accountability-partner, så du ikke kan løbe fra dine løfter. Det føles bare bedre at vide, man giver sit bedste hver dag. Hvis du ikke allerede kender én, er du mere end velkommen til at tage fat i mig.
Jeg tror, at man med den indsigt vil blive klar over, at det kan være godt at få sparret med nogle andre om dét, man ikke er den bedste til. Der er bestemt ingen skam i ikke at lave alting selv. Jeg tror, at der kan være en styrke i, hurtigt at erkende, eksempelvis ”jeg er ikke så god til økonomi, jeg skal have købt en rigtigt god revisor med ombord”. For når hjulene først kører og driften er sat i gang, så er der sjældent tid til at stoppe op og finde en, der kan hjælpe med at lukke hullerne.
Nogle nye spændende projekter, som du kan løfte sløret for?
Som en total cliffhanger kommer jeg ikke til at sige så meget. Jeg har i lang tid savnet min gamle profession som tekstil- og fashiondesigner. Jeg savner at have fysisk materiale mellem hænderne. Det kan godt være, at der kommer fysisk print ud af visuelle identiteter, men der kommer ikke så meget stoflighed ud af det.
Men jeg synes ikke, at dagsordenen omkring bægerdygtighed harmonerer så godt med at være tekstildesigner. Det bliver hurtigt til produktion af flere produkter med afsæt i nogle ressourcer, som er begrænsede. Så lige nu går jeg og arbejder på et projekt, som både integrerer bæredygtighed, tekstiler og identitetsdesign.
Omdrejningspunktet er igen identitet - det brænder jeg for. Jeg vil gerne prøve at skabe produkter igen, på en bæredygtig måde. Så et lille subnische projekt, som måske bliver til et subbrand. Det er en fantastisk mulighed, man har som selvstændig. At man ikke er låst til ét job. Man kan dele sig som en regnorm, og så kan man prioritere at arbejde på flere projekter parallelt, hvis lysten og idéerne går den vej.
“Det er en hård tid for os som mennesker lige nu, men vi er også enormt modstandsdygtige”
Nogle nye spændende projekter, som du kan løfte sløret for?
Jeg har helt sikkert planer om igen at gøre en forskel med mit fotografi i Afrika, som jeg gjorde i Mozambique. Nu begynder jeg også at fokusere mere på mit arbejde som coach, hvor jeg hjælper kreative (professionelle), der sidder fast, med at opnå det liv, de drømmer om. Tiden er inde til at give tilbage. Følg med eller ræk ud for at høre mere, eller hvis vi skal samarbejde.
Hvordan har coronavirussen påvirket dit arbejde?
COVID19 har påvirket mit arbejde ret meget. Det meste jeg fotograferer, har med mennesker at gøre. Jeg laver også lidt nyhedsfotografi, men følte ikke, jeg ville være tro mod mig selv ved bare at dokumentere sygdom, jeg vil gerne være konstruktiv i mine historier. Så jeg valgte at fokusere mere på coaching, så jeg kan hjælpe andre med at komme tilbage på sporet og få frygt og bekymring ud af deres mindset. Nu begynder samfundet heldigvis at åbne lidt op igen, så jeg både kan coache og fotografere. I mellemtiden har jeg så også haft masser af tid til at arbejde med mig selv og ting, der er kommet op til overfladen. Så det har været hårdt, men nødvendigt. Lidt ligesom jeg ser virussets påvirkning af hele vores planet, faktisk.
Hvad gør du for at inspirere dig selv i en tid som denne?
For at holde mig selv til ilden og positiv, tager jeg først og fremmest godt af mit helbred i krop, sind og ånd. Står vagt for, hvad jeg lader påvirke mig (fx holder jeg mig så vidt muligt fra nyheder, lige udover Zetland, Elephant Journal og den slags). Derefter har jeg accepteret, at det er en skør og kaotisk tid for os alle, og at nye vaner og rutiner ikke bliver perfekte på førstedagen (det var udfordrende!). Jeg sørger for at holde mig i kontakt med andre, der inspirerer og støtter mig. Både venner, kolleger og mentorer - og især min kæreste Ewa.
Det er en hård tid for os som mennesker lige nu. Men vi er også enormt modstandsdygtige, og vi har klaret os igennem den slags her en del gange i vores historie. Så har jeg også brugt meget tid på at dykke ned i bøger og indsigter i mit bibliotek, nu hvor tiden er inde til at bruge dem. Kaos og forvirring er jo en katalysator for vækst og klarhed, så jeg har virkelig fået perspektiv på, hvad der virkelig er vigtigt og fået ryddet op. Både i min ydre kælder og i den indre, kan man sige.
Mange tak for interviewet, Simon!
Følg med i Simons mange projekter på hans Instagram.